Kærlighed & Kernehus

Det er lidt af en labyrint med alle de her forskellige kærlighedstyper og familieformer – Hvordan navigerer vi bedst muligt? Hvis vores romantiske kærlighed ikke bliver gengældt, hvad gør vi så for at passe bedst muligt på os selv?

  • /
Project Navigation

 

Gå til Blogs om Kærlighed & Kernehus


Kærlighed & Kærnehus

Kærlighed & Kernehus

I mange kulturer er æblet knyttet til ungdom, kærlighed og frugtbarhed. I græsk mytologi findes fortællingen om stridens æble (se Eris) i nordisk mytologi giver Iduns æbler evig ungdom. Så har vi selvfølgelig Adam og Eva der spiser af frugten på kundskabens træ i syndefaldsmyte.

Æblets livsbekræftende symbolik har fået bibetydninger i retning af fristelse, synd, død og menneskets uhæmmede videbegær. Apples logo: et regnbuefarvet æble, der er taget en bid af, vidner om menneskets videbegær.

I dag ligger vores moderne familie langt fra den borgerlige familie, vi havde frem til engang i 60’erne. Den nye fleksible familie handler om, at vi respekterer ligestilling mellem kønnene, begge forældre arbejder. Vi er blevet vandt til samliv uden ægteskab og accepterer både skilsmisser, enlige forældre og homo forældrepar. Vi er åbne og langt mere tolerante, end vi nogensinde har været.

Medierne har det med at sætte parforholdet op på en pedestal og dermed at vise familien som det eneste rigtige. Men det er et glamourøst billede, som ingen tager særlig alvorligt. Alle der har levet i et parforhold ved hvor konfliktfyldt det kan være.

Kærlighed er et vidt begreb, men de fleste beskriver kærlighed som en varm inderlig følelse af hengivenhed og respekt over for et andet menneske.

Klassisk skelnes der mellem 4 typer kærlighed, (eros, agape, storge, og philia)

  • Eros-kærlighed: Den erotiske og romantiske kærlighed hvor en fysisk/kropslig tiltrækning er tilstede.
  • Agape-kærlighed: Den store, spirituelle kærlighed – knyttet til et andet menneske, især familiemedlemmer eller nære venner (og kæledyr)
  • Storge: Familiekærligheden. De tætte bånd, der ikke kan brydes, uanset hvad. Forældrenes kærlighed til deres børn.
  • Philia: Den mentale eller åndelige kærlighed. Der handler om hensyn, dydighed og fortrolighed.

View Project

Fix Margin 40px